Væksthus Syddanmark har startet et nyt projekt under Syddansk Fødevareklynge. Syddanske Madoplevelser hedder det – fordi det netop har oplevelser med mad som omdrejningspunkt.

Fødevarenetværkene i Region Syddanmark; dvs. Småøernes Fødevarenetværk, Smagen af Fyn og Sønderjyske Fristelser har været med til at søge de fondsmidler, som vi nu kan fordele ud over de aktiviteter, de enkelte netværk hver især og i samarbejde vil tilbyde deres medlemmer.

Hovedaktiviteterne er

  • At oprette 10-12 strandsafaristationer fordelt over hele regionen. Her går lokale fødevareproducenter, overnatningssteder, naturvejledere, restauranter og/eller andre aktører sammen om at skabe strandsafarier. Klyngen har allerede gennemført et par strandsafarier. Læs mere om en af dem her, hvor turen gik til Skarø for en flok madkommunikatører.
  • Kulinariske oplevelser og ruter
  • Køb af demonstrationsudstyr til produktion af mælk, most og pølser
  • Innovationsforløb med fokus på nye produkter og afsætning

 

Læs meget mere om Syddanske Madoplevelser her

For yderligere oplysninger kontakt projektleder Kai Winther på tlf. 29 44 03 21 eller mail: kwi@vhsyd.dk